Overvejer du skilsmisse?

Måske har du gået i lang tid og været utilfreds i dit parforhold, og er nu kommet dertil, hvor skilsmisse er noget du overvejer.

Hånden på hjertet, så tror jeg at mange igennem et langt liv sammen har overvejet hvilke andre muligheder og partnere der er, eller kunne være, i deres liv. Det er kun naturligt.

Måske overvejer du parterapi og har også luftet det for din partner, men han/hun er ikke lige parat til det og synes måske ikke det er nødvendigt. Han/hun er meget godt tilfreds, som tingene er. Men det er du ikke, og det skal du selvfølgelig tage alvorligt og tage ansvar for, for din egen skyld.

Man behøver ikke gå i parterapi for at få fikset sit forhold

Du kan sagtens arbejde med dine mønstre og strategier alene. Måske er du ikke vant til at bede om at få dækket dine behov. Måske tænker du, at din partner skal gætte hvad du har brug for og give dig det. Måske har du gentagne gange bedt om nærhed og kærlighed og er efterhånden vred, inden du overhovedet får det formuleret.

Det er en gave du kan give dig selv, at gå i egenterapi. Få nye handlemuligheder og blive bevidst om det du gør, og det du ikke gør, i dit forhold.

Vi skylder ikke hinanden ubetinget kærlighed

Det ville absolut være skønt, hvis vores partner smider alt hvad de har i hænderne og giver os det vi har brug for, når vi har brug for det.

Sådan fungerer det "desværre" ikke, mellem to voksne mennesker. Og jeg skriver "desværre" i anførselstegn, for opfylder vi vores partners behov ubetinget, ja så er der risiko for, at forholdet har mere karakter af forældre/barn end voksen/voksen.

Ubetinget kærlighed og opfyldelse af umiddelbare behov er noget vi giver til vores børn, især mens de er små. Selv de skal langsomt lære at udsætte behov, når de når en passende alder, og den læring fortsætter indtil de flytter hjemmefra.

Desværre har mange af os oplevet det lidt for hurtigt som børn, og vores forældre har måske ikke været kærlige nok. Vi kan længes efter den ubetingede kærlighed i vores parforhold, fordi vi som børn har oplevet, at kærligheden var betinget. Betinget af mor og far havde tid og overskud til at dække vores behov.

Vi ønsker måske at vores partner skal udfylde den tomhed vi mærker, ja vi forventer det måske endda. Men det er den naturlige forventning hos et barn, og den hører ikke hjemme i et voksent forhold.

Tag ansvar for at udtrykke dit behov

Det er muligt at løse mange udfordringer med god kommunikation. God kommunikation starter med, at du bliver på egen banehalvdel. Det betyder, at du udtrykker egne behov og beder om det du gerne vil have fra din partner.

Det betyder også, at du accepterer hvis han/hun ikke vil, eller først vil det senere eller en anden dag. Det betyder at du fortæller om dine drømme, dine bekymringer og dine behov udfra dig selv. Det er uvant for de fleste og ikke spor let.

At sige 'Jeg' er ikke trylleordet. 'Jeg synes at du skal støvsuge hver tirsdag' er ikke at fortælle noget udfra sig selv. Men fx at sige: 'Jeg har ikke lyst til at være alene om at gøre rent, jeg synes det er kedeligt, kan vi skiftes til det?' Svarer din partner, at han/hun straks vil sætte en annonce i avisen efter rengøringshjælp hver anden uge, så er det en måde at møde dig på og tage dig alvorligt.

Du kan ikke bestemme, at din partner skal gøre rent, men du kan forlange at han/hun er med til at løse det.

At lære at tale sammen og være i dialog, er godt for enhver relation. Ofte har vi ikke en dialog, men to monologer. Vi kommer med hver vores budskab, men taler ikke rigtigt sammen. Hvornår har du sidst følt dig rigtigt lyttet til? Hvornår har du sidst rigtigt lyttet til nogen?

Manglende sexlyst og hvad du kan gøre ved det

Måske er du utilfreds med dit sexliv. Det kan fylde meget i et forhold, hvis man ikke får tilfredsstillet sit seksuelle behov sammen med sin partner. Med tiden kan lysten til hinanden dale og den umiddelbare tiltrækning der var i starten, forsvinde.

Og det er der en god forklaring på. Når vi mødes og er forelskede, er sex ofte en meget naturlig og daglig begivenhed. Vi har for det meste meget lyst til hinanden. Det er naturens smarte måde at sørge for forplantning, når man er mand/kvinde. Og uanset seksualitet er lysten til at forplante sig ofte den samme.

Vi er ikke som dyrerne i løbetid, men har lyst til sex året rundt og især i forelskelsesperioden. Som tiden går daler lysten, og der skal lidt mere til at tænde gnisten hos sig selv og hos den anden. Den kommer ikke længere spontant og bragende, men skal pusles om og holdes ved lige.

Er der kommet børn til, kan det også lægge en dæmper, hvis ikke på lysten, så på muligheden.

Måske har du prøvet at indhylde dig i duftende olier og kælent spurgt din kæreste om de vil med i seng og fået svaret: 'Ja om lidt, jeg skal lige se det her program færdigt'. Det kan få dig til at føle dig afvist, nu står du her og har gjort dig klar og inviterer til en nydelsesstund, og så er din partner ikke fyr og flamme med det samme.

Du kan godt have en forventning om umiddelbar interesse, mange har i hvert fald en mening om, at sådan bør det være. Men du er faktisk ikke blevet afvist. Svaret var jo, at din partner kommer lige om lidt, han/hun er bare lige optaget af noget andet. Og kan du rumme at vente, så er jeg sikker på, at du nok skal blive tilfreds.

Som med andre behov i en voksenrelation, er der er ikke ubetinget behovsopfyldelse for sex. Måske er jeres sexliv gået helt i stå, og du har brug for hjælp til at få det i gang igen. Lysten til sex daler ikke pga. vores alder, men pga. vanen. Vanen er vores største udfordring i sexlivet. Det er ikke nær så spændende, som i starten. For at holde lysten ved lige, skal der omtanke og kreativitet til.

Det kan godt være du tænker, at så er det ikke rigtigt. Men det vil jeg påstå det er. Du kan få lige så meget ud af et veltilrettelagt og planlagt knald, som du kan få af et spontant. Og du kan i hvert fald arbejde med din lyst i terapi.

Umage par

I kan simpelthen også være for forskellige og have meget forskellige behov, ønsker og drømme for et liv sammen. Når den stormende forelskelse har lagt sig, skal I jo først rigtigt til at se hinanden, som de mennesker I er på godt og ondt.

Hvis den ene af jer drømmer om at bo på et slot, med store kandelabre og spise kaviar hver aften skyllet ned med dyr Champagne og den anden drømmer om et kolonihavehus i Sydhavnen med hjemmelavede møbler og snobrød i haven, så kan det være svært at finde et tilfredsstillende kompromis.

I stedet for at tilpasse jer hinanden, kan det være at jeres veje bør skilles, og at I kigger kærligt på hinanden og tænker 'Det var skønt mens det varede og god lykke ud i fremtiden'.