Sex og samtykke - hvad med retten til at sige ja?

31. maj 2020

Vi er enige om, at vi har retten til at sige nej. Men hvad med at sikre et tydeligt ja, før sex? Dette indlæg handler om at få respekten og sproget med, når sexlysten melder sig. Om at undgå seksuelle krænkelser og ganske enkelt om at sikre sig et samtykke.

For et par dage siden besøgte jeg min veninde og snakken faldt på unge og seksualitet. Vi har begge teenagere i puberteten og snakker naturligvis med dem om kroppens udvikling og sex.

Min veninde fortæller, at hun har sagt til sin datter, at hun altid har retten til at sige nej til sex. Men er det nok, spørger jeg, skal vi ikke mere henimod et tilsagn, altså et tydeligt ja? Betyder retten til at sige nej, at vi har fri adgang til et andet menneskes krop, så længe de ikke siger nej? Det er retorisk, og de fleste af os vil selvfølgelig svare nej til det spørgsmål.

Alligevel er det desværre det der sker for en del unge (og voksne): at de bliver udsat for seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd, fordi de ikke får sagt fra i tide. Men mener vi virkelig det, i et oplyst samfund, at man skal huske at sige nej, hvis man ikke ønsker seksuelt samvær? Hvad med at spørge og vente på et tydeligt ja?

Både i min praksis og i rådgivning har jeg mødt flere unge og voksne, som har været udsat for uønskede seksuelle handlinger, krænkelser, overgreb og endda voldtægt. De går tit alene med det, nogle gange i årevis, og med store psykiske konsekvenser og følelser af skyld og skam til følge.

Flere af dem har oplevet at de paralyserer (stivner), mens krænkelsen stod på og været ude af stand til at flygte eller kæmpe imod, eller endda "bare" at sige nej. Det med "bare" vender jeg tilbage til, det viser sig nemlig, at det ikke bare er sådan lige at sige fra. Krænkelserne er ofte foregået med en de har været tæt på og kendt godt. Måske har de endda kysset med dem og sovet sammen med dem, men de har ikke været samtykkende til seksuelt samvær.

Brug sproget

Desværre sker der, langt oftere end vi tror, grænseoverskridende seksuelle handlinger, fordi vi ikke sikrer os, at den anden er med på de behov vi selv har. Vi får ikke spurgt hinanden.

Nogle af de argumenter jeg hører, der går imod et tilsagn, er: Jamen så ryger flirten og det pirrende, hvis vi skal stoppe op og spørge om alting, før vi gør noget dejligt ved hinanden. "Det bliver så akavet og pinligt, hvis man skal spørge om et ja midt i det hele."

Men er det ikke endnu mere pinligt og akavet, hvis du bagefter opdager, at dine seksuelle handlinger har været til ubehag for den anden? Som udgangspunkt kan du ikke regne med, at den du er sammen med, ved hvad du tænker på eller har lyst til. Det bliver du nødt til at være tydelig med.

Måske har du en forestilling om hvad den anden har lyst til, og handler ud fra den forestilling. Stadig uden at spørge. Vi risikerer at overskride hinandens grænser, når vi ikke spørger. Og hvorfor er det så provokerende en tanke at bruge sproget? Det kan være særdeles respektfuldt undervejs i en omfavnelse, at spørge den anden om de kan lide det. Om det du gør er okay. Svarer de ikke, så er det nok bedre at stoppe end at fortsætte.

Når frygten aktiveres

De fleste af os har hørt om kamp- og flugtreaktioner, der aktiveres et særligt sted i hjernen kaldet Amygdala, når vi bliver bange eller forskrækkede. Mange ved måske ikke, at vi også har en tredie forsvarsreaktion, nemlig paralysering.

Vi kender den fra dyr, hvis de blændes af vores billygter en sen nat. De står stille, paralyseret af lyset, og formår ikke at flygte selvom de er bange. Og de er bange med god grund, de er sådan set ved at blive kørt over.

Vi kan have samme reaktion som dyret, når vi bliver bange. Når vi paralyserer, kan vi ikke sige nej eller sige fra eller gemme os eller løbe vores vej. Vi er stivnet i frygt. Det handler om overlevelse, styret af medfødt adfærd og er uden for rationel kontrol.

Mange unge jeg har talt med, er blevet mødt med spørgsmålet fra deres venner: "Hvorfor gik du ikke, hvis du ikke brød dig om det?". De har svært ved at forstå, at man kan paralysere, men det kan man altså og det er en naturlig reaktion.

Ikke nok med at de unge har været ude for en grænseoverskridende situation. De bliver nu krænket endnu engang, når de mødes med skepsis. Det gør det endnu mere ensomt, at de ikke bliver forstået, og de føler at det er deres egen skyld.

Spørgsmålet, om man jo ikke bare kan sige nej eller gå sin vej for at undgå en krænkelse, svarer til at du kører dyret over, når det står midt på vejen paralyseret af dine lygter. For dyret kan jo bare gå sin vej og så er det også selv ude om det.

Du skal ikke liste dig til seksuelt samvær

Det sker desværre og så får man de her spørgsmål fra unge mennesker:

- Vi lå sammen og pludselig gav han mig finger, jeg stivnede og kunne ikke bevæge mig væk, bagefter tog han min hånd og holdt sin egen udenpå, mens han onanerede. Har jeg været ude for et overgreb? Jeg har det så dårligt med det, fordi jeg ikke sagde nej.

Men pigen sagde heller ikke ja! Og hvordan skulle hun kunne forestille sig, at det ville ske? Det kræver, at man kan regne den andens motiv ud. De lå bare sammen, hun var ikke blevet spurgt, han havde ikke fortalt hvad han havde lyst til.

Sex er naturligt, at udforske kroppen er naturligt, at have lyst er naturligt - og vi skal lære at tale om det på en naturlig måde.

Vi har også selv ansvar for at sige til og fra

Vi har selvfølgelig et ansvar for at sætte grænser for os selv, og fortælle hvad vi har lyst til og ikke har lyst til. Til at sige ja og nej. Men også til at erkende, at ikke alle kan sætte grænser. Det er noget der skal læres i vores opvækst, og man skal have erfaring med det. Alle har desværre heller ikke lært, at lade være at udnytte uklare grænser til egne behov. Vi er nødt til at lære at snakke sammen og respektere hinanden.

Sex er en naturlig drift som vi er født med og som bliver udadrettet for de fleste af os, når vi kommer i puberteten. Det kan være skønt og givende, at udforske sig selv og udforske en anden. Men sexdriften er også en rå og brutal drift. En egodrift, hvor det drivende behov for udlevelse kan komme til at krænke andre. Som vi har hørt om ved #MeToo.

Voldtægt findes i naturen

Voldtægt findes i naturen. Det er vores inderste rå og brutale drifter, der kan sættes i gang. Når der sker en voldtægt eller seksuelt overgreb, så er vi på et meget primitivt stade af menneskets udvikling.

Måske har du set programmet 'Vilde vidunderlige Danmark'. Der ser vi optagelser af en andemor med unger, der uforvarende forsøger at komme i vandet ved et andet andepars territorie. Hvad sker der så for hende? Jo den anden hunand stjæler hendes unger, imens hendes partner jager andemoren og voldtager hende. Det er grumt at se på, og da ænderne ikke har udviklet frontallapper, bliver det svært at lære dem en anden adfærd.

Vi mennesker har de samme urdrifter som ænderne, og det kan være både råt og brutalt. Vi ser det ved krige, racisme, snyd og bedrag, og ved voldtægter og andre overgreb.

Til forskel fra ænderne, har mennesker frontallapper. Dem skal vi bruge til at blive mere følelsmæssig intelligente, så vi ikke lader drifterne styre os.

Samtykke

Det er et ord, som der er mange holdninger til og mange følelser omkring. Hvorfor vi stadig i 2020 bliver så provokeret af, at vi bør spørge hinanden og sikre os et samtykke, er egentligt ret bemærkelsesværdigt.

På mange andre områder, der handler om det primitive i vores natur, er vi ikke i tvivl om at lovgive og have fornuftige rationelle holdninger. Holdninger og regler, der selvfølgelig hører hjemme i et civiliseret samfund.

Mens vi venter på at lovgivningen og vores kultur sætter fornuftige rammer, kan vi starte selv. Øv dig i at være præcis med det du siger og det du spørger om.

"Vil du med hjem og sove" - betyder præcis det. Hvis det er noget andet, du har i tankerne, hvorfor så ikke spørge om det? Hvorfor ikke være helt ærlig og tydelig med, at sex er noget du har lyst til med den du er tiltrukket af? Det er en naturlig og dejlig handling, når begge parter har lyst - giv den gas, hvis der er et tilsagn.

Det kan selvfølgelig udvikle sig undervejs, så en invitation til morgenkaffe er reel nok, og så sker der en tiltrækning undervejs og en lyst bliver vækket. Du skal stadig bruge dit sprog og sige det højt. "Jeg sidder lige og bliver tiltrukket af dig, og får sådan lyst til at være tæt, har du også lyst?". Det er da endnu mere akavet at forsøge at snige en tilfældig berøring ind og vente på den andens reaktion.

Flirten bliver ikke afskaffet ved at vi bruger vores sprog. Vi kan stadig kigge hinanden i øjenene og holde kontakten med et smil og holde den lidt længere end vi ellers gør. Så vækker vi noget i hinanden og kontakten er skabt. Vi kan stadig danse, grine, sende øjne til hinanden, bejle, sende blomster, invitere, give drinks og gå hånd i hånd og kysse.

Men flirten er ikke nødvendigvis en invitation til sex, eller til klap bagi, sætte dig på skødet af personen, røre dem mellem benene og lignende.

Spørg og vent på det samtykke. Så må det føles akavet og underligt et stykke tid. I hvert fald indtil vi har øvet os, og den nye adfærd med at tale sammen om vores lyst føles naturlig - og måske endda pirrende.