Når hævnen er sød
Kender du det, at du er vred på din tidligere partner og pønser på hvordan du kan få hævn? Læs denne lille historie, måske kan du blive inspireret ;-)
Jeg sidder i toget på vej til København med en veninde. Hun er blevet skilt for nogle år siden, og det har ikke været nemt for hende med børnene.
Det var hende der gik fra sin partner, hun havde mødt en anden mand. Jeg ved ikke om det præcis var årsagen til at deres samarbejde haltede, hun snakkede i hvert fald ikke ret godt med faren, til hendes 2 livlige drenge. Faktisk var det svært for dem, at deles om ansvaret på en måde hun var tilfreds med.
Vi sidder og snakker og hygger os, og så fortæller hun mig denne historie. Hun er lidt flov over sig selv, mens hun fortæller hvad hun har gjort, men kan heller ikke lade være med at grine lidt over det.
Det er altså ikke bare to små livlige drenge hun har. De har begge udfordringer indenfor autismespektret. Begge drenge er normalt begavet, går i almindelig skole, men har altså brug for en særlig tilrettelagt hverdag. Det kan kræve meget af en forælder, især når der er et fuldtidsjob med et stort ansvar, der også skal passes.
Min veninde trængte til at de var to til at deles om ansvaret for drengene. Faktisk var hun godt gal i skralden over, at faren ikke tog mere initiativ, at det var besværligt at få dem ind til ham en weekend. Svært overhovedet at få sådan en aftale i stand.
Men ind imellem lykkedes det at få en aftale, og det er her hævnen kom ind.
Hun sidder i sin bil med de to små drenge på bagsædet, på vej ind for at aflevere dem til weekend hos faren. Imens tænker hun: Det er alt for let for ham der her. Jeg står hver dag med det fulde ansvar for vores drenge, og han ser dem ikke særlig tit. Det er ikke fair. Han har det alt for let. Han skulle bare vide hvordan det er, når alt er oppe og køre med vores drenge.
Sukker kan godt få nogle børn op i et ekstra højt gear :-)
Resolut drejer hun ind på den første tankstation hun ser. Går ind i kiosken og køber 2 store Marsbar. Ud i bilen igen og "Værsgo drenge, her har I et stykke chokolade, som I må spise lige med det samme!".
Jeg ved ikke om du har erfaring med autisme, men sukker kan godt få nogle til at køre op i et ekstra højt gear. Det var win-win for min veninde. Drengene var lykkelige for chokoladen, en sjældenhed at de fik det. Og min veninde kunne sidde og godte sig over, at faren nu kunne opleve drengene i fuld vigør. En sød lille hævn.
Var det godt for drengene at mødes med deres far, helt oppe at køre på sukker? Det er jeg ikke helt sikker på. Forhåbentlig tog han dem med ud på en legeplads og fik brændt deres energi lidt af.
Min veninde blev dog i vældig godt humør og glemte hvor vred hun var på faren. I hvert fald lige denne dag.
